Økologi som begreb blev oprindelig skabt i 1866 af den tyske biolog, Ernst Haeckel og er i sin oprindelige betydning videnskaben om forholdet mellem de levende væsener og mellem dem og deres miljø.
Den danske botaniker og pioner i økolog E. Warming udgav i 1895 sin Plantesamfund, Grundtræk af den økologiske Plantegeografi. Med tiden har begrebet undergået forvandlinger og benyttes ofte i bred forstand, som generel omsorg for og beskyttelse af natur, miljø og landskab. I Tyskland især var den økologiske tankegang udbredt på højrefløjen sidst i 1800-tallet, grøn konservatisme, der vendte sig mod industrialisering, rationalisering, videnskabeliggørelse og urbanisering. Senere i 1900-tallet - især efter 1970 - synes økologi i en nyere form at blive overtaget af ventrefløjen, og mange tror fejlagtigt, at det er på venstrefløjen, at begrebet er opstået, ligesom mange fejlagtigt forbinder økologi med hippiebevægelsen.  
I vore dage kendes økologi som begreb først og fremmest for, at der ikke anvendes sprøjtemidler  og kunstgødning i jordbrugs- produktionen, og at der i den ani- malske produktion anvendes foder  avlet i overensstemmelse med økologiske principper og så vidt muligt uden anvendelse af kemi.