top of page

Juletræets oprindelse 

Hvor stammer traditionen med et juletræ fra?

Juletræet, som vi kender det med pynt og dans, er en skik, som kan spores tilbage til det sydlige Tyskland omkring 1500-tallet, hvor den opstod i byer som Bern, Freiburg og Strasbourg.

Indtil slutningen af 1700-tallet var det mest et lokalt fænomen, som især det bedre borgerskab tog til sig, men efterhånden bredte skikken sig op gennem Tyskland og videre til andre lande.

image004.jpg

Det første danske juletræ blev tændt på det sydvestsjællandske gods Holsteinborg i 1808.

Og i 1811 kom det første træ til København hos G.M. Lehmann i Ny Kongensgade, hvor folk strømmede til for at kigge ind på det gennem vinduerne.

Uden for hovedstaden dukkede skikken sig herefter også til herregårde og i lærer- og præstehjem – og den spredte sig også til litteraturen, hvor vi fx kan læse om 1800-tallets juletræ i H.C. Andersens 'Grantræet' og 'Den lille Pige med Svovlstikkerne' eller i Johan Krohns 'Peters Jul'.

Det var dog først omkring 1900-tallet, at juletræet blev "almindeligt" i de fleste danske hjem.

Selvom der er bred enighed om, at traditionen med juletræer i private hjem udspringer fra Tyskland, er det ældste sikre vidnesbyrd om grantræet som del af juleskikken faktisk fra det gamle Livonien (Letland og Estland), hvor man i 1441 stillede de første træer på markedspladser i byerne Riga og Reval (Tallinn).

I 1510 kom det første pyntede juletræ så til offentligt skue i Riga, hvilket mange regner som verdens første juletræ.

 

Kaukasus, juletræets hjemland.

Frøet til økologiske Nordmannsgran juletræer bliver primært høstet fra en mere end 100 år gammel naturskov i Kaukasus. Læs mere på www.fairtrees.dk

bottom of page