Brancheforeningen Økologisk Juletræsforening
Nyheder
Her på siden vil der komme nyheder omhandlende økologi, bæredytighed m.m
MÆRKESAG: MERE LIV I OG VED MARKERNE
Økologisk Landsforening arbejder aktivt for et levende landbrug i pagt med både klima og natur.
Vi kæmper for et landbrug, der giver plads til flere vilde planter, insekter og dyr, og for en politik og initiativer, som belønner landmænd og virksomheder, der gør noget ekstra for at integrere naturtiltag og for at pleje enge og overdrev med græssende dyr.
Vi er ambitiøse. Landbruget skal yde sit bidrag til en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet, og økologiske landmænd har taget de første, vigtige skridt på vejen ved bl.a. ikke at bruge syntetiske pesticider mod skadedyr, ukrudt og sygdomme. Det er en væsentlig grund til, at der er 30 pct. flere vilde planter, insekter og mikroorganismer i jord, marker og hegn på økologiske landbrug. Fraværet af pesticider er desuden garant for, at rester af disse ikke havner i nærliggende naturområder, søer og vandløb og truer plante- og dyrelivet der.
Men vi er ikke i mål. For eksempel skal vi blive bedre til at dyrke markerne uden at pløje og harve jorden så meget. Det er noget af det, vi arbejder på i disse år.
Forskere peger på, at det vigtigste modtræk mod tilbagegangen i biodiversitet er at give naturen mere plads. Økologisk Landsforening bakker op om mere vild natur i Danmark, men det er ikke nok. Landbruget optager 60 pct. af Danmarks areal, og derfor er det helt nødvendigt, at vi også giver mere plads til vilde planter, insekter og dyr i og omkring markerne. Det gør vi ved at dyrke dem økologisk og ved hele tiden at arbejde med mere plantedække, mindre jordbearbejdning, grønne korridorer og græsning med fokus på natur der, hvor jorden ikke egner sig til omdrift. Tilbagegangen i biodiversitet rammer ikke kun sjældne arter men også helt almindelige insekter og fugle, som holder til i landbrugslandet, og som er med til at sikre et robust økosystem, hvor landbrug og den omgivende natur er positivt i samspil.
Økologi løser ikke verdens natur- og biodiversitetskrise, men økologi er et godt udgangspunkt for en bæredygtig fødevareproduktion. Som medlem af Økologisk Landsforening støtter du arbejdet for mere og bedre økologi. Og hver gang du vælger økologi, når du køber ind, er du med til at skabe forandring og styrke et landbrug i pagt med både klima og natur.
(Kilde: https://okologi.dk/vi-arbejder-for/maerkesager/biodiversitet-mere-liv-i-og-ved-markerne/)
Tabet af insekter koster menneskeliv
I et nyt studie har forskere beregnet, hvor meget tilbagegangen af pollenspredende insekter har kostet for madproduktionen. De lavere udbytter betyder underernæring og for tidlige dødsfald for tusindvis af mennesker.
Tilbagegangen af pollenspredende insekter har ikke blot konsekvenser for biodiversiteten, men kan også direkte aflæses i lavere udbytter og tabte leveår for mennesker.
Således har forskere i et nyt studie beregnet, at tabet af pollenspredende insekter som bier og sommerfugle har betydet udbyttetab på op mod fem pct. i frugt-, grønt- og nøddeproduktionen, hvilket fører til omtrent 427.000 for tidlige dødsfald hvert år pga. underernæring og dertilhørende sygdomme. Produktionsværdien er samtidig mellem 12 og 31 pct. lavere i forhold til en bedrift i et sammenligneligt klima med et optimalt antal insektbestøvere.
"Dette studie viser, at tabet af pollenspredere allerede påvirker sundheden i samme grad som andre sundhedsrisici såsom prostatakræft eller stofmisbrug. Men der er en løsning derude i form af insektvenlige praksisser," siger studiets seniorforfatter, dr. Samuel Myers fra Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health ifølge The Guardian.
Landbrug og klimaforandringer
Den dominerende årsag til insekternes forsvinden er intensiveringen af landbruget, men også klimaforandringerne har en negativ effekt, idet de fordriver insekterne fra deres sædvanlige områder, samtidig med at nye patogener og rovdyr spreder sig til varmere regioner.
Den præcise tilbagegang er svær at opgøre nøjagtigt, men et studie fra 2019 beregnede, at over 40 pct. af alle insektarter er truede af udryddelse, og flere studier har vurderet, at bestanden af insekter falder med 1-2 pct. årligt.
Det kan hjælpe insekterne, hvis man sår blomster ved bedriften, reducerer brugen af pesticider - især insektgiftene - og bevarer eller genetablerer naturhabitater. Samuel Myers pointerer, at disse initiativer betaler sig selv tilbage, fordi flere insektbestøvere vil øge produktionen. Forskerne medgiver dog, at hvis landmanden ligefrem er nødt til at lægge et ellers produktivt område brak for at skabe plads til insekterne, vil det muligvis hæmme udbyttepotentialet, selvom bestøvningen øges. Ifølge studiets hovedforfatter, Matthew Smith, som er forsker ved Department of Environmental Health på Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health, viser studiet, at beskyttelsen af pollenspredere ikke kun er en problemstilling for miljøet, men også for befolkningssundheden.
Forskerne: Tallet er sandsynligvis højere
For at nå frem til resultatet undersøgte forskerne data fra 63 afgrøder, som afhænger af pollenspredning, over hele verden, hvorefter de sammenlignede tallene med de udbytter, man teoretisk havde fået, hvis der havde været et optimalt antal insekter til at bestøve marken.
Herefter brugte de en internationalt anerkendt model til at beregne, hvordan faldet i udbytterne påvirker udbuddet af de pågældende fødevarer, priserne og siden forbrugernes adfærd, samt hvilke sundhedseffekter det har, når forbrugerne ændrer kostvaner og køber mindre af frugt, grønt og nødder.
"Resultaterne virker måske overraskende, men de viser den komplekse dynamik, som ligger bag fødevaresystemerne og befolkningsgrupper rundt om i verden. Kun ved at bruge denne form for tværfaglig modelberegning kan vi få et bedre indblik i problemets omfang og påvirkning," siger medforfatter Timothy Sulser, seniorforsker ved International Food Policy Research Institute, i en pressemeddelelse.
Forskerne skriver desuden, at antallet af for tidlige dødsfald sandsynligvis er konservativt, da de ikke har taget højde for faldet af mikronæringsstoffer som A-vitamin og folat og den afledte effekt, når landmændene mister indtægter fra de faldende udbytter.
Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Environmental Health Perspectives.
(Kilde: oko.nu)
Rent grundvand
Hvert år bliver der fundet rester af pesticider i grundvandet. De seneste tal fra 2020 viser, at i 14 procent af prøverne var mængden af pesticider over den tilladte grænseværdi. I hele 2020 blev der fundet pesticidrester i 51,8 procent af målingerne. I 2016 var tallet 25,2 procent.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Pesticider i grundvandet
Pesticiderne, som vi finder i grundvandet i dag, har været på vej ned gennem jordlagene over en årrække. Selvom der bliver forsket i pesticiders påvirkning, har eksperterne stadig kun en begrænset viden om nutidens pesticiders skadelige virkninger på mennesker og miljø.
Økologi - det sikreste valg
Økologi bygger på et forsigtighedsprincip, hvor man i stedet for at satse på, at pesticiderne ikke har en skadelig effekt, hellere vil være på den sikre side og ikke anvende dem. I den økologiske produktion er det således kun tilladt at anvende et meget begrænset antal sprøjtemidler – og det er kun naturlige stoffer. På den måde er økologi det sikreste valg, hvis du vil beskytte grundvandet for mødet med pesticider og være med til at sikre, at vores børn og børnebørn også kan hente rent drikkevand fra undergrunden. Dine økologiske indkøb gør en forskel - selv en lille indsats gør en stor forskel for grundvandet.
https://okologi.dk/viden-om-oekologi/rent-grundvand/
Mere liv i og omkring markerne
Omsorg for naturen ligger i de fire økologiske principper. Med udgangspunkt i sundhedsprincippet værner vi om jordens, dyrenes og planetens sundhed. Økologiprincippet understøtter de naturlige kredsløb.
Med retfærdighedsprincippet i hånden forvaltes naturressourcerne økologisk retfærdigt og sikrer dem for fremtidige generationer. Og ud fra forsigtighedsprincippet skånes naturen for kunstgødning og sprøjtegifte, som er den væsentligste grund til, at der er flere vilde planter, dyr, insekter og mikroorganismer på og omkring økologiske marker end konventionelle. Ud over at give mere liv i og omkring markerne er fraværet af pesticider med til at forhindre, at rester af midlerne ender i nærliggende natur, i søer og i vandløb og truer plante- og dyrelivet der. Verden over er naturen i krise, og arter uddør i bekymrende omfang. Økologisk landbrug kan ikke i sig selv løse dette problem, men økologi er et godt udgangspunkt for en bæredygtig produktion, der tager størst muligt hensyn til natur, miljø, og klima.
(Kilde Økologisk Landsforening).